Carpaccio med Rucola salat, Enoki svampe og italiensk pecorino ost
 
 
Antal personer: 4
Ingredienser
  • 160 g okseinderlår/carpaccio
  • 30 g Rucola salat
  • 70 - 100 g Enoki svampe
  • 30 g italiensk pecorino ost
  • Marinade:
  • 1½ dl olivenolie
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 fed hvidløg
  • Salt og peber
  • 2 spsk. finthakket kruspersille
Tilberedning
  1. Marinade: citronsaft piskes med olivenolie, tilsættes presset hvidløg og kruspersille.
  2. Smages til med salt og peber.
  3. Rucola salat skylles og Enoki svampe skæres fri for rodnettet.
  4. Anretning:
  5. Okseinderlår arrangeres på en tallerken, midten toppes med Rucola salat og sprøde Enoki svampe.
  6. Marinaden fordeles rundt på kødet, og italiensk pecorino ost i spåner placeres på anretningen.
  7. Italiensk pecorino ost kan erstattes med en anden fast ost fx. grana, parmesan eller emmentaler.
Recipe by Tvedemose at http://tvedemose.dk/nyheder/carpaccio-med-rucola-salat-enoki-svampe-og-italiensk-pecorino-ost