Bulgurkarbonade med champignon og baby salatmix, anrettet med rødbedecreme
Antal personer: 4
Ingredienser
150 g bulgur
5 dl vand
Salt og peber
250 g finthakket champignon
30 g finthakket kruspersille
1 dl rasp
½ dl fløde
2 stk. æg
Rapsolie
60 - 100 g baby salatmix
Rødbedecreme:
¾ dl drænet yoghurt
½ dl cremefraiche
100 g rødbeder i tern
salt, evt. revet peberrod
Tilberedning
Bulguren koges i vand med salt, hakkede champignon ristes i olie på panden.
Champignon og bulgur æltes med rasp, finthakket kruspersille, fløde og æg.
Smages til med salt og peber.
Farsen formes som karbonader, brunes på panden og færdigsteges i ovnen.
Rødbedesalat:
Drænet yoghurt røres med cremefraiche, smages til med salt og evt. revet
peberrod. Fine tern af rødbeder vendes rundt i cremen.
Anretning: Baby salatmix skylles og placeres på tallerken med den lune bulgur-karbonade og rødbedecreme. Man kan tilsætte salaten sprøde chips af rodfrugter. Rodfrugtechips: Rodfrugter skrælles med tyndskræller på langs, lægges på bagepapir og bages ved 100 grader i ca. 25 minutter (så de er sprøde) Babysalaten kan erstattes af krydret salater fx Rucola salat og Bull Blood. Bulgurkarbonader kan spises kolde og er velegnede til frysning
Recipe by Tvedemose at https://tvedemose.dk/?p=835