Produktion af danske champignon

Kompostering
Champignon produceres på hestegødning, som vi får fra rideskoler og stutterier på hele Sjælland. Vi bruger hestegødning fra ca. 1.000 heste om ugen, hvilket svarer til 200 tons frisk kompost.

Sådan laves de
Hestegødningen bliver komposteret ved hjælp af opvarmning som medfører en forrådnelse. Vi efterligner og fremskynder naturens forrådnelsesproces som normalt tager 3-6 år.

Det første vi gør er at sammenblande hestemøg/kyllingemøg med halm. Vi vander stakkene og vender dem så de får ilt og en ensartet konsistens.

Uge 1
Hestegødningen placeres i lange rækker i vores kompost hal. Der tilsættes vand, lidt svovlsur-ammoniak samt kalk for at justere pH-værdien, i den konventionelle produktion. I den økologiske produktion tilsættes gips, lupinfrø og hvedeklid, samt vand, for at opnå den rette kvælstofmængde og pH. Bakterierne begynder at arbejde og temperaturen i rækkerne vil stige til 70-80°C. Under processen lufter man komposten, for at sikre, at alt sammen bliver komposteret og at der er ilt til bakterierne. En kompostering i vores hal tager 7-10 dage.

Uge 2
Efter 6 dage køres komposten ind i tunneler á 3x3x40 meter. Man pasteuriserer komposten ved at blæse luft igennem med en temperatur på 58°C. Denne proces tager 6 timer og gøres for at dræbe uønskede svampesporer og bakterier. (Til sidst fjernes ammoniakken ved en konditionering (fordampning) ved 48°C). Hele processen varer 5 dage.

Uge 3-5
Når komposten er nedkølet til 20°C blandes svampesporerne i komposten, og den ligger efterfølgende i 20 dage  ved 25°C og bliver til  svampenærings substrat.

Uge 5-6
Svampenæringssubstratet  er klar til at blive lagt ind i vores dyrkningsrum. På toppen af substratet bliver der lagt dækjord, som er en blanding af spagnum, kalk og vand. I dyrkningsrummene ligger der ca. 100 kg/m² substrat i en tykkelse af 20 cm. Dæk jorden bliver lagt på, for at vi kan danne frugt legemer, for der er nemlig nogle bakterier i dækjorden som gør, at vi kan danne svampene.

Svampesporerne spredes i små tråde kaldet hyfer. Disse hyfer tidobles på et døgn og vil til sidst gro sammen til et stort net kaldet Mycelium. Hyferne gror sammen til en svamp på størrelse med en lille knappenål. Efterfølgende fordobler svampens frugtlegeme sin volumen hver dag, indtil den er klar til at blive plukket!

Uge 8
Efter 14 dage i dyrkningsrummet plukkes de første champignon. Når en champignon er klar til plukning har den en vægt på 20-40 g for almindelige champignon og 75-150 g for Portobello.

Uge 8-10
De plukkede Champignon køres direkte på køl for, så hurtigt som muligt, at nedkøles til 2°C. Straks efter pakkes og mærkes de, for 2 dage  efter, at kunne være ude i butikkerne. Det er vigtigt for champignons holdbarhed at temperaturen holdes stabil.

Uge 10
Vi plukker i 2 uger i et rum, hvorefter der sættes damp på rummene. Dampen varmer rummene op til 70°C, for at slå de uønskede svampespore og  bakterier ihjel. Herefter tømmes og rengøres det enkelte dyrkningsrum, så det igen er klar til at blive fyldt dagen efter. Det steriliserede substrat sælges til havebrug og bruges som gødning på vores marker, så vi kan undgå handelsgødning.

VI HAR INGEN BRUG AF SPRØJTEMIDLER I VORES PRODUKTION AF CHAMPIGNON!
En af årsagerne til at vi ikke benytter sprøjtemidler i vores produktion er, at vi har en meget høj hygiejne i produktionen og blandt personalet, samt produktionscyklusen er så kort. Champignonernes vækstdage er kun 2 uger, hvilket formindsker udviklingen af sygdomme. For 30 år siden var vækstdagene 60-90 dage og sprøjtemidler var nødvendige for at holde sygdomme væk.