Tvedemose Champignon blev startet af den nuværende ejer Jens Christian Hansens far, farfar og morbror i 1963. Gennem mere end 50 år og 3 generationer har familien Hansen oparbejdet en særlig viden om dyrkning og forarbejdning af champignoner på Tvedemose. Tvedemose ligger placeret på Sydsjælland midt imellem Næstved, Vordingborg og Præstø.
Da virksomheden startede ud i 1963 fremstillede Tvedemose Champignon 30 tons champignon om året. I dag bliver der fremstillet 2000 tons champignon og 15 tons specialsvampe om året. Der plukkes hver dag året rundt og medarbejderstablen tæller 65 fastansatte. Derudover er 75 ungarbejdere i alderen 15-20 år ansat til plukning i helligdage og weekender.
Herunder finder du små historier helt tilbage fra dengang det hele startede og frem til i dag. Fra tid til anden går vi i gemmerne for at finde billeder og små historier som vi løbende vil fortælle om.
2016 – Udvidelse af gartneri med 8 nye dyrkningsrum
I sommeren 2016 var der rejsegilde. Medarbejdere og håndværkere blev inviteret og flaget kom til tops. Gartneriet blev udvidet med endnu 8 dyrkningsrum, og det skulle fejres med røde pølser og hvad dertil hører.
Over en periode på 13 år var Tvedemose gået fra 9 dyrkningsrum, til et topmoderne champignongartneri med 28 dyrkningsrum.
2015 – Økologiske bøgehatte
Bøgehatte, selvfølgelig skulle vi også producere dem. I 2015 gik vi i gang med at producere den svamp som skulle vise sig at være langt den sværeste at producere.
Selve dyrkningen af bøgehatte forløber over mere end 100 dage, hvilket i sig selv er en udfordring, da man først med 100 dages varsel finder ud af om produktionen er lykkes.
Bøgehatte er fantastiske, en dejlig nøddeagtig smag, helt perfekt som smørstegt til bøffen.
Vi dyrker bøgehatte på samme måde som enoki og kejserhatte, i den forstand at det også foregår i plastflaskerne, men på savsmuld fra bøgetræer, maltspirer og hvedeklid som nærende kilde.
2013 – Økologiske brune champignon og portobello
Nu ville forbrugeren have mere og mere økologi. I forvejen havde vi økologiske enoki, kejserhatte og hvide champignon, men nu skulle de brune svampe også være økologiske.
I 2013 havde vi nogle års erfaring med omlægning til økologi og den brune champignon og portobello kom som en naturlig del af processen med i omlægningen.
2011 – Økologisk produktion af champignon
I 2011 startede vi økologisk produktion af champignon.
Vi har aldrig brugt sprøjtemidler i produktionen, men økologisk produktion skulle vise sig at være en let måde at formidle at vi har en bæredygtig produktion.
De første år var produktionen af økologiske svampe begrænset, men siden hen har det virkelig taget fart!
2009 – Indvielse af fødevarerum
Det, som startede i køkkenet med en vaskebalje og en kniv, blev i 1995 udvidet til et system der kunne vaske og snitte svampene.
I årene efter 1995 blev konceptet videreudviklet og i 2009 blev det nye fødevarerum med et automatiseret system der kunne vaske, snitte og pakke svampene indviet.
Dette fødevarerum har været med til at løfte kvaliteten og har frigivet hænder, så fokus i højere grad kan rettes mod hygiejne og drift af maskineri.
2005 – Produktionen af kejserhatte starter
I 2005 havde enoki-produktionen efterhånden været i gang i nogle år og det var tid til at prøve kræfter med en anden type, nemlig kejserhatten.
Kejserhattene dyrkes også i plastflasker på hvedeklid og gransavsmuld fra Rold skov. Vækstbetingelser er dog en smule anderledes end enoki. Blandt andet dyrkes kejserhatte ved en højere temperatur på omkring 15 grader, men stadig en dyrkningsperiode på ca. 7 uge.
Kejserhatte er i familie med østershatte, dog er kejserhatte mere eksklusiv i smagen og har et meget lille stegesvind. Blandt svampeelskere går kejserhatten under navnet vegetaren bacon.
2003 – Udvidelse med nyt gartneri
I 2003 blev det endnu engang tid til at udvide produktionen og denne gang blev det til et helt nyt gartneri. I første omgang blev der anlagt 6 nye dyrkningsrum, og i 2008 kom der yderligere 10 dyrkningsrum i gartneriet.
Den grønne afdeling var ikke længere stor nok, og et nyt gartneri gav nye muligheder. Det nye gartneri blev bygget med dataovervågning, logning af data og alarmsystem for at sikre en ensartet og optimal dyrkning af svampe.
Vi fik et topmoderne champignongartneri, med selvkørende plukkevogne og en maskine til at afhjælpe høstningen, hvis svampene voksede for hurtigt. Men de grundlæggende principper om at holde fast i det solide håndværk at udvælge og håndtere svampene korrekt, har vi altid holdt fast i.
1998 – Nye svampe og dyrkningsteknikker
I 1998 tog vi til Japan for at lære nye dyrkningsteknikker. Vi ønskede at tage dem med hjem, så vi her i Danmark kunne få glæde af de mange muligheder og smagsoplevelser der gemmer sig i svampeverdenen.
Besøget i Japan førte til at Enoki I/S blev dannet og allerede i 1999 blev produktionen af enoki igangsat.
Enoki bliver stadig produceret efter de samme principper i dag. De dyrkes i plastikflasker som har været genbrugt siden starten og dyrkes i en blanding af rismel og savsmuld. Enoki er en vintersvamp som dyrkes i vores dyrkningsrum ved 3-6 grader og en dyrkningsperiode på 7 uger.
Enoki kalder vi også salatsvampen, både pga. de visuelle og smagsmæssige egenskaber der går perfekt til salater. Enoki er også ofte anvendt som topping, eller i anretninger sammen med fisk.
1997 – Nyt convenience-produkt
I 1995 startede det som en sjov idè på køkkenbordet, og allerede i 1997, samme år som vi for alvor startede med at producere vaskede og skiveskårne champignon, blev lanceringen fejret som en succes i medierne.
Det gik nu også fint, meeen ting tager tid og faktisk skal vi 12 år frem i tiden før efterspørgslen var stor nok til en udvidelse af et nyt moderne fødevarerum. Men i 1997 gik det løs, og som det ses på billedet til højre byggede vi et system der kunne vaske og snitte svampene. Lige siden har efterspørgslen været stigende på konveniensen produkter.
Faktisk var Tvedemose de første i Europa med en løsning på vaskede og skiveskårede champignon. Det startede som med alt andet – med en god idé og gå-på-mod til at føre det ud i livet.
1992 – Ny komposthal
I 1992 blev stregerne der længe havde været på tegnebrættet ført ud i livet, og en stor komposthal blev opført. Med udvidelsen blev det nu muligt at producere kompost til 800 tons champignon pr. år, hvor det tidligere var 500 tons.
Komposthallen fungerer stadig som en krumtap i produktionen af komposten som svampene dyrkes i. I dag er der tilbygget et miljøbehandlingsanlæg, som sørger for der ikke er et udslip af flygtige stoffer i forbindelse med produktionen.
1988 – Jens Christian tager springet
I 1988 tog den nuværende ejer Jens Christian springet og fik anpart i familievirksomheden.
Her er et lille udklip fra en avisartikel, hvor Jens Christian sammen med sin kone Kirsten er i gang med at pakke svampe. I avisartiklen fortæller Jens Christian om hvordan landbrugs- og driftlederskolen sammen med arbejde rundt omkring på gartnerier i Europa, gjorde ham klar til at blive selvstændig. Her lærte han blandt andet de nyeste dyrkningsteknikker ved brug af computerteknik, som det hed. Nu var drømmen om at videreføre familievirksomheden en realitet.
1984 – Udvidelse af dyrkningsrum
I 1984 stod første del af den grønne hal færdig og i 1989 som billedet i fugleperspektiv er fra, blev der endnu engang udvidet med yderligere 3 rum. I 1989 var der i alt 9 dyrkningsrum og en årlig produktion på 600 tons svampe.
Den grønne afdeling med det store flotte champignonlogo der måler 3 x 3 meter, blev i 2018 endnu engang blevet renoveret med nyt kantineområde og moderne teknologi der styrer luftfugtighed og temperatur i dyrkningsrummene, så det optimale udbytte opnås.
Lige som i dag, var gartneriet i 80’erne topmoderne med datidens højeste teknologi inden for dyrkning af svampe.
Julen 1978 – Det år vi sneede inde
Julen 1978 blev noget helt specielt for Tvedemose og omegn. Det var midt i juletiden, men ellers var alt som det plejede. Pludselig kom der sne! Vi havde da godt hørt at der ville falde lidt, men sneen væltede ned, og inden vi så os om var der faldet 2 meter sne. Sneen lukkede for alt ind og udgang på Tvedemose – vi var sneet inde. Vi var uden strøm og måtte tø sne op for at få vand.
I 8 dage måtte vi logere vognmænd, vi kunne knapt komme ud af vores private bolig og alle svampene blev hverken plukket eller solgt. Vi måtte tømme alt vi havde på lager, og rationere for at have mad nok, men heldigvis gik vi ikke ned på svampe – dem havde vi trods alt i rigelige mængder af.
Selv om det var et hårdt slag for Tvedemose, ikke kan kunne sælge de svampe der var produceret, prøvede vi at holde humøret højt. Der blev lige pludselig tid til andet, som her på billedet hvor Jørgen gør klar til at sende en snebold afsted. Efter sigende skulle snebolden have ramt og slået hatten af vognmanden, der står sammen med Lars Morten og hunden Trille.
1973 – Optimering i produktionen
Lige fra begyndelsen har vi selv fremstillet mediet som svampene dyrkes i ved at vende halm, møg og vand sammen, som det ses på billedet til venstre. Vi fandt ud af, at ved at samle komposten i lange tætte stakke efterfølgende, kunne vi hæve temperaturen og dermed øge komposteringen. Se blot hvordan det damper fra stakkene i billedet til højre. Sådan foregik det i 70’erne og sådan foregår det i dag. I 1973 blev der endvidere bygget pasteuriseringstunneler, der skulle sikre den højeste kvalitet, inden svampemyceliet blev blandet i.
1970’erne – Svampe pakket og klar
Lige som i dag, var der i 70’erne fokus på at svampe skulle være danske og dyrket uden brug af sprøjtemidler. Svampene blev især pakket i 3 kg kasser som det ses på billedet nederst til højre, men også mindre bakker som skulle pakkes i en film, var blevet et hit. På billedet står Jørgen Hansen netop med de mindre bakker, pakket og klar til forsendelse.
På dette tidspunkt blev der dyrket omkring 200 tons/år, hvilket svarer til omkring 10 % af det der produceres i dag. Den hvide champignon var den type der blev produceret langt flest af, hvilket det stadig er i dag. Der blev forsøgt med den brune champignon og svampe vi i dag kender som portobello, men de hvide champignon ville langt de fleste have.
Svampene blev håndplukket fra bedene direkte i bakkerne til forbrugeren, lige som vi gør i dag. Dog er vi blevet noget mere effektive. Et bed gav omkring 10 kg champignon pr. m2 hvilket er halvt så meget som i dag. Men endnu mere betydningsfuld var det, at der blev plukket svampe i omkring 2 måneder på samme bed, hvor svampene i dag bliver høstet på kun 2 uger.
1967 – Nu gik det lige så godt…
Nu skulle det gå stærkt, vi have fundet en metode til langt lettere at producere, så der skulle bygges store rum hvor man kunne sammenblande og opbevare komposten, i en såkaldt masseløbe. Lige hvor man skulle tro at alt var godt, var uheldet ude. Tilbygningen der netop var opført væltede i stormen i 1967 og efterlod et større oprydnings- og reetableringsarbejde – heldigvis var der ikke nogen der kom til skade.
1965 – En tilfældig sensation
I midten af 1960’erne var der omkring 100 svampedyrkere i Danmark, her iblandt Tvedemose. På billedet ses Jørgen Hansen i færd med at plukkes champignonerne fra store bede, på samme måde som det foregår i dag. Forskellen der kom til at gøre en stor forskel var måden plantningen foregik på. De første år blev svampe-mycelium punktplantet. Det var et stort og krævende arbejde. Komposten blev lagt ind på bede hvorefter myceliet blev plantet. Alt dette skulle ændre sig da der ved et tilfælde blev tabt en kasse med mycelium ned i komposten, inden den kom ind på bedene, og til alles store overraskelse blev det opdaget at svampe-myceliet kunne vokse ud igennem hele komposten allerede her! Dette gjorde processen med at lave komposten klar til dyrkning af svampe langt lettere og processen blev løbende optimeret de følgende år. Der var stigende efterspørgsel på vores champignoner, så det betød meget at udvikle dyrkningsprincipperne. Udviklingen betød at det var lettere at producere champignon, hvilket senere førte til en udvidelse.
1963 – Den spæde opstart
Der var engang… Ja, det er lige før der går historiefortælling i den. Men ikke desto mindre, skal vi tilbage til det herrens år 1960 hvor Grete og Jørgen Hansen, sammen med Jørgens forældre, købte en gård i mellem to moser – Tvedemose. Til gården hørte 25 hektar jord og planen var at der skulle holdes køer og svin. Men alt dette ændrede sig da Jørgen en dag i 1963 læste en artikel i Landbrugsbladet fra Landbo Højskole…
Artiklen handlede om at man kunne dyrke svampe på svinegødning og hvedehalm, utroligt spændende synes Grete og Jørgen, som allierede sig med Gretes bror samt Jørgens forældre og gik i gang med at eksperimentere.
Det materiale som svampene skulle dyrkes i, blev lavet fra bunden af møg, halm og vand, og vendt med håndkraft ved hjælp af en simpel båndmaskine. Senere kom der en selvkørende kompostmaskine til. På billedet der er fra midten af 70’erne står Jørgen og Grete i midten, sammen med et par raske svende, og bag dem står den første kompostvendingsmaskine.
Familien fik hurtigt tag på dyrkningsprincipperne og inden længe blev der produceret svampe. I løbet af de første år blev der dyrket 30 tons pr. år til en timeløn på 4,5 kr., og det var ikke så ringe endda!
Eventyret var i gang, produktionen voksede og snart var der ikke hænder nok i familien – der måtte hænder til udefra, for at følge med.
Tidslinje:
2016: Udvidelse af gartneri med 8 nye dyrkningsrum.
2015: Udvidelse af gartneri med ammoniakvasker og miljøbehandlingsanlæg.
2015: Produktion af økologiske bøgehatte.
2013: Produktionen af økologiske Shii-take starter.
2013: Produktionen af økologiske brune champignon starter.
2011: Produktionen af økologiske hvide champignon starter.
2009: Vores nye fødevareafdeling for tilvirkede produkter indvies.
2008: Udvidelses af gartneriet med 10 nye dyrkningsrum og produktionen er nu oppe på 1000 tons årligt.
2005: Produktionen af økologiske Kejserhatte starter.
2003: Helt nye gartneri bliver opført med 6 dyrkningsrum.
1999: Produktionen af økologiske Fløjlsfod (Enoki) startes.
1998: Enoki I/S, vores økologiske datterselskab dannes.
1997: Tvedemose begynder at producere skiveskårne champignon, vasket og klar til brug.
1989: Udvidelses af gartneriet med 3 dyrkningsrum.
1992: Der bygges ny komposthal med tunneler.
1984: Der bygges nyt gartneri med klimastyring, hvilket øgede produktion til 600 tons.
1973: Pasteuriseringstunnellerne bliver bygget.
1963: Opstart med dyrkning af champignon på Tvedemose. Alt foregik manuelt. Prisen på et 1 kg svampe svarede til 1 timeløn på ca. 4,5 kr.
