Grillet peber med dejligt fyld og gedeost på toppen – suverænt og<br> mættende tilbehør til grillet kød, fisk eller fugl.
Opskrift udviklet af: Frugtformidlingen
Ingredienser
2 dl perlespelt
2 stk peberfrugt
4 stk Shii-take svampe
2 stk forårsløg
2 stk blommetomater
1 dl hakkede friske krydderurter
50 g gedeost
Lidt olie til pensling
Salt og peber
Tilberedning
Kog perlespelt i 15-20 minutter.
Halvér og rens peberfrugter. Pensel dem udvendigt med lidt olie.
Hak svampe, forårsløg, tomater og friske krydderurter groft.
Bland det sammen med den færdigkogte spelt med lidt salt og peber.
Hæld blandingen ned i de halve peberfrugter.
Læg 1-2 skiver gedeost på toppen og pynt med lidt krydderurter.
Grill dem ca. 10 minutter ikke for tæt på kullene ved middel varme.
Tips
Peberfrugterne kan også tilberedes i en ovn. Stil da peberfrugterne i et smurt ovnfast fad i 25-30 min. ved 200 grader på midterste ribbe.
3.5.3208
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.AcceptérLæs mere om cookies